Udenlandske pensioner som bosiddende i Danmark

Har du af den ene eller anden grund opbygget pensionsrettigheder i udlandet findes der et hav af forskellige beskatningssituationer. Disse afhænger af din skattemæssige status i Danmark og andre lande samt den skattemæssige behandling af indbetalingerne på indbetalingstidspunktet.

Myndighederne i Danmark har ingen viden om din pensionsordnings natur, hvilket betyder, at du på en forespørgsel typisk vil få et automatisk pilotsvar, der siger, at udbetalinger fra ordningen som bosiddende i Danmark er almindelig personlig indkomst.

Det vil derfor være din opgave at redegøre for, hvorfor udbetalinger fra din pensionsordning ikke skal beskattes som en typisk dansk pensionsordning.

Ofte kan du have mange valgmuligheder, der kan påvirke din beskatningssituation. Det gælder derfor om at forberede sig på, hvilke valgmulighedsknapper du har at bruge. Her kan fx nævnes udbetalingstidspunktet (fx før eller efter en evt flytning til Danmark, udbetalingsformen (fx løbende udbetaling eller engangsudbetaling).

Du gør klogt i at kunne redegøre for, hvordan pensionsordningen skattemæssigt er behandlet under indbetalingen. Har du fx ikke haft skattemæssige fordele af ordningen på indbetalingstidspunktet, vil dette næsten altid kunne påvirke den skattemæssige behandling på udbetalingstidspunktet.

Inwema hjælper dig gerne med at sikre den optimale behandling af dine pensionsordninger. Skriv en mail til os på info@inwema.dk