Aftale om at undgå dobbeltbeskatning er underskrevet

dobbeltbeskatning

Så lykkedes det endelig at få Frankrig til at underskrive en overenskomst om dobbeltbeskatning.

Aftalen er for nylig underskrevet af finansministrene i de to lande, og den skal herefter godkendes i de to landes parlamenter. Det forventes dog at være en formssag.

Med denne underskrift sker der en afbødning af en tidligere dansk skatteministers usædvanligt ubegavede beslutning om at ophæve den tidligere dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det skete for snart 15 år siden og har resulteret i en dobbeltbeskatning af mange personer, der er flyttet fra Danmark til Frankrig.

Sådan er det franske skattesystem…

Dobbeltbeskatning kan nemmere undgås

Indholdet af aftalen er kun delvis kendt. Det ligger dog fast, at danske pensionsmodtagere, der flytter til Frankrig, fremover ikke vil blive undergivet den nuværende EU-stridige dobbeltbeskatning, der har forhindret mange danskere i at opfylde deres ønske om at flytte til Frankrig.

Med den nye aftale vil pensioner blive beskattet både i Danmark som kildeland og i Frankrig som bopælsland, hvorefter Danmark så giver nedslag i den danske skat, betalt i Frankrig (såkaldt omvendt credit).

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten forventes også at medføre fordele på andre former for dobbeltbeskatning, herunder blandt andet virksomhedsbeskatning. Detaljerne er dog ikke kendte.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten ventes at få virkning fra den 1. januar 2023.

Du er velkommen til at kontakte Inwema eller DitFrankrig.dk på info@inwema.dk, hvis du har spørgsmål eller ønsker at være opdateret på den nye situation.

Uanset om du flytter før eller efter 1. januar 2023, vil du blive omfattet af aftalen, hvis den vedtages som forventet.