Er du jurastuderende og vores nye kollega?

jurastuderende, der brænder for skat

Skatteforhold, der rækker ud over landegrænserne. Det er vores spidskompetence, og hvis du også synes, at skat er et spændende og udfordrende arbejdsområde, har vi måske jobbet til dig.

 

Vi søger:

En jurist eller en jurastuderende, der kender til skatteret og kan se en opgave i at vejlede mennesker, der har en fod i flere lande, i at få korrekte og optimale skatteforhold.

 

Vi er:

En juridisk rådgivningsvirksomhed, der både hjælper danskere, der bosætter sig i udlandet, og udlændinge, der slår sig ned i Danmark for kortere eller længere tid. Vores kunder er både privatpersoner og virksomheder, og foruden skatteforhold tager vi os også af deres sociale sikring og lønforhold.

 

Du får:

Du vil få en meget grundig indføring i arbejdsopgaverne, idet du skal indgå i et team med en skattejurist, der har over 30 års erfaring med området. Din arbejdstid vil være 15-20 timer om ugen, og arbejdet kan tilrettelægges fleksibelt henholdsvis hos os i Hillerød og hjemme hos dig selv.

Løn:

Løn efter kvalifikationer. Er du i fleksjob eller lignende, finder vi ud af det. Bare du brænder for skat.

 

Kontakt:

Send os en mail med en kort præsentation af dig selv. Adressen er info@inwema.dk